1. Landsbyer og gårde i ældre jernalder (500 f.Kr. – 200 e.Kr.)

Med udgangspunkt i byhøjen Nørre Tranders ved Ålborg.

Tid: Torsdag den 26. januar kl. 19.00 – 21.00.

Foredragsholder: Niels Houe, ph.d. studerende på Afdeling for Forhistorisk Arkæologi ved Århus Universitet.

Jernalderens huse er blandt de hyppigst undersøgte anlæg i dansk arkæologi. Århundredes pløjning har dog ofte ødelagt husenes gulve og øvrige konstruktionsdetaljer. En undtagelse er de såkaldte byhøje, der optræder i dele af Nordjylland. I forbindelse med en ph.d. er en af disse byhøje er blevet bearbejdet, og disse resultater er nu blevet fremlagt. Byhøjens interne struktur muliggør tillige studier af de sociale forhold. Herved kan man belyse forholdet mellem rige og fattige bønder og påvise fremkomsten af høvdinge eller fyrster i ældre jernalder.

2. Grubehuset som værksted og bolig

Overvejelser omkring grubehusets funktion og tekstilhåndværkets rolle i yngre jernalder og vikingetid.

Tid: Torsdag den 2. februar kl. 19.00 – 21.00.

Foredragsholder: Lone Gebauer Thomsen, ph.d. studerende i arkæologi på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet.

I Danmark kendes grubehuse fra romersk jernalder og frem til tidlig middel-alder, men særligt i vikingetiden forekommer de hyppigt på bopladserne. Forskerne har længe diskuteret, hvad disse bygninger blev brugt til – var de værksteder, lagerbygninger eller boliger? Oftest bliver de tolket som vævehytter, men spørgsmålet er, om denne tolkning i alle tilfælde stemmer overens med kildematerialet. I forelæsningen tages denne diskussion op på ny, ligesom nye resultater fra studiet af tekstilredskaber, fundet i grubehuse på en række forskellige sjællandske bopladser, præsenteres.

3. Hvad kan skeletfund fortælle?

Tid: Torsdag den 9. februar kl. 19.00 – 21.00.

Foredragsholder: Pia Bennike, biologisk antropolog, lektor, ph.d. ved Saxo-Instituttet, København Universitet.

Skeletfund fra arkæologiske udgravninger er antropologens vigtigste kilde til studier om fortidens mennesker. I Danmark findes der over 500 skeletter fra jernalderen. De er blevet undersøgt med henblik på den befolkningsmæssige sammensætning af mænd og kvinder, samt om de voksnes gennemsnitlige alder og antal børn. Vi kender derfor detaljer om deres legemshøjde, deres udseende, voldsspor og om de skavanker jernaldermenneskene døjede med.

4. Storgården ved Tissø

I dag Nordeuropas bedst belyste aristokratiske plads.

Tid: Torsdag den 23. februar kl. 19.00 – 21.00

Foredragsholder: Josefine Franck Bican, cand. mag. i arkæologi og forskningsassistent ved Nationalmuseet.

I perioden 550 -1020 har en stormand, eller småkonge resideret på bredden af Tissø.

Siden 1995 er der udført arkæologiske undersøgelser på stedet. Gennem årene er mere end 81.000 af den 500.000 m² store plads blevet undersøgt, og resultaterne heraf fortæller om landets bedst afdækkede plads, med kongens residens, bestående af spektakulære bygninger og kultiske aktiviteter. Her viser spor i jorden småhuse. Mere end 11.000 metalfund i form af våben og rideudstyr tyder på, dels at det var her kongens følge opholdt sig, dels at her var markeds- og håndværksaktiviteter.

Pladsen ved Tissø rummer offerfund, rituelle bygninger, Danmarks største guldgenstand, spektakulære bygningsværker, håndværk, handel og meget mere.

5. Arkæologi og stednavne

Tid: Torsdag den 1. marts kl. 19.00 – 21.00.

Foredragsholder: Lisbeth Eilersgård Christensen, arkæolog ph.d. og tilknyttet Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet.

Stednavne kan bidrage med væsentlig viden om forhistorien, og er gennem tiden ofte blevet inddraget i arkæologiske studier. I foredraget ser vi nærmere på, hvordan stednavne kan bruges i det arkæologiske arbejde, og hvad de kan oplyse om bebyggelse og samfund i yngre jernalder og vikingetid.

6. Jernalderens ældste forsvarsanlæg

Tid: Torsdag den 8. marts kl. 19.00 – 21.00.

Foredragsholder: Esben Schlosser Mauritsen, museumsinspektør ved arkæologisk afdeling på Ringkøbing Skjern Museum.

Gennem de sidste 10 års arkæologiske aktiviteter i Danmark, er det vrimlet frem med forsvarsanlæg af en ny type, som vi først nu rigtig begynder at forstå. Der er tale om de besynderlige ”hulbælter”, som består af 3-4 m brede bælter med tæt gravede huller. Bælterne kan strække sig over flere kilometer, og Esben Schlosser Mauritsen vil give et bud på, hvordan de vestjyske hulbælter skal tolkes.

Sted: Helligåndshuset, Erik Menveds Plads 1, Randers

Pris: 400,00 kr. for alle 6 foredrag. De kan ikke købes enkeltvis.

Tilmelding: Til Frida L. Pedersen på tlf: 61 65 61 93 eller frida@grosboel.dk senest den 12. januar. NB: Hurtig tilmelding tilrådes.

Hele foredragsrækken er arrangeret i et samarbejde mellem Randers Folkeuniversitet og Randersegnens Amatørarkæologer